Årets installation Nihilistika

Den Årlige Installation er en kreativ uge for hele skolen, hvor vi på tværs af alder, skaber en forestilling. Det forberedende arbejde til selve ugen, påbegyndes allerede lige efter sommerferien.

Her er det 7./ 8. klasse der finder på ideen. Hvad skal den endelige forestilling gå ud på og hvilke arbejdsgrupper skal der være i selve arbejdsugen?

I år endte det med at blive en surrealistisk sanseudstilling ved navn –NIHILISTIKA

Vi bruger dansktimerne på at brainstorme, efterfulgt af mindmaps og endelig den færdige ”fødsel” af en gennemført ide, med karakterer/ skuespillere, ideer til hvilken musik der skal komponeres af musikholdet, hvordan kulisserne skal være, rekvisitter, kostumer osv.

Ugen afsluttes med en forestilling.