Tilsynserklæring 2014/2015

Tilsynserklæring for Ærø Friskole                         

Skoleåret 2014 – 2015            

Erklæringen afgives i henhold til Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 25. februar 2013.
Tilsynet med friskolen påhviler elevernes forældre og den eksterne tilsynsførende i fællesskab.

Bekendtgørelsens §9 omhandler forældrenes tilsyn, mens §9a beskriver det eksterne tilsyns virksomhed. Denne tilsynserklæring afgives således på grundlag af bekendtgørelsens §9a.

Til grund for tilsynserklæringen ligger jævnlige besøg på skolen, hvor jeg har overværet undervisning på forskellige klassetrin og i forskellige fag især dansk, matematik og engelsk. Desuden har jeg talt med elever, lærere og øvrige ansatte samt drøftet aktuelle emner af interesse for Ærø Friskole med skolelederne. Skolens nyhedsbreve og hjemmeside sørger for en stadig ajourføring om livet på skolen. i april havde jeg lejlighed til at deltage i en del af skolens generalforsamling.

Mens de foregående års erklæringer har været bredt beskrivende, retter jeg denne gang opmærksomheden mod afgrænsede områder. Det mest fyldestgørende billede fås derfor ved at læse denne erklæring sammen med erklæringen for forrige år.

De emner, som har været i fokus i dette skoleår, er fagene matematik og naturfag ved besøget i efteråret og samlaesning – undervisning i klasser med flere årgange – ved besøget i foråret.

Ved mit besøg i november overværede jeg timer i matematik og natur/teknik i henholdsvis 2. – 3. klasse og på mellemtrinet og der ud over en times bevægelse med de yngste.

Matematiktimen var helt traditionel. Der var en fælles indledning ved tavlen med nogle eksempler fra dagligdagen, hvor plus- og minusstykker indgik. Herefter tog læreren fat på en gennemgang af det egentlige, minus-stykker med “at låne”. Endelig løste eleverne skriftlige opgaver, 2.- klasserne på opgaveark og 3.- klasserne i arbejdshæfter, der var tilpasset i sværhedsgrad.

I en del af undervisningen var der altså klasseundervisning for hele gruppen, mens der i en anden skete en deling efter klassetrin. Ved dygtig brug af de varierende metoderne sørgede læreren for, at undervisningen trods aldersspredningen tilpasset alle eleverne.
Lærebogsmaterialet og undervisningsmateriellet var tidssvarende.
De fleste elever arbejdede godt med opgaverne og fik løst et pænt antal af dem.

Natur/teknik på mellemtrinet drejede sig om, hvad der findes under jordoverfladen. Som indledning skulle eleverne skrive ned, hvad de allerede vidste, der findes. Måske var det spørgsmål for åbent, idet mange begyndte at nævne urelevante ting. Undervisningen kom på rette spor igen og interessen fanget, da der uddeltes lærebøger og opgaver om istider og landskabsdannelse. Timen afsluttedes med en illustrativ film om emnet. Et godt lærebogsmateriale viste således sin værdi.
Midt i det hele skulle 4 – 5 elever til tandlæge. Det er en af de ting, som naturligvis skal til, men som hver gang skaber en forstyrrelse i undervisningen fx ved at grupper går delvis i opløsning.

For at bruge bekendtgørelsens ord kunne en konklusion vedrørende de to omtalte timer være, at de står mål med, hvad man sædvanligvis finder i folkeskolen.

Bevægelse hos de yngste drejede sig i om forskellige sanglege, krydsøvelse samt yogalignende øvelser og afslapning. Elevernes engagement var ganske overvældende.
I forløbet havde den ene lærer en eventuelt kommende ny elev under observation.

Ærø Friskole er med sine ca. 75 elever en forholdsvis lille skole, og derfor er samlæsning mellem flere årgange en nødvendighed. Spørgsmålet er nu, hvorvidt dette er en ulempe. Ved besøget i april var jeg derfor særlig opmærksom på situationer, hvor aldersspredningen kunne have indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse, indhold og gennemførelse.
Dette vel vidende, at det naturligvis er begrænset , hvad man kan slutte ud fra enkelt times iagttagelser, men et vist indtryk kan man dog få.

Dansk med de ældste elever drejede sig om lyrik og herunder poetry slam, som består af udarbejdelse og fremførelse vers med tydelig rytme og rim og et vedkommende og tit dagligdags indhold.
En engageret lærer sørgede gennem forskellige aktiviteter for at gøre alle eleverne interesserede i sagen.
Der blev fx vist en video, hvor dygtige udøvere af kunsten fremsagde deres slams. Ved den efterfølgende samtale om disse deltog knapt halvdelen af eleverne aktivt og dygtigt.
En hurtig rundspørge viste, at der blandt de aktive elever var cirka lige mange fra de to klassetrin, som udgør klassen. Det samme gjaldt for de knapt så aktive.
Det antyder, at forskellen på de to grupper ikke skal findes i aldersspredningen, men i andre forhold.

Bevægelse i 2. – 3. klasse startede med meditation , men ellers var der fart over feltet med en afvekslende række øvelser og lege. Set ude fra var der ingen tegn på, at her var tale om to årgange.

I engelsk i 2. – 3. kl. gik det rask gennem varierende aktiviteter, hvor sproget var engelsk gennem hele timen. I stor udstrækning var aktiviteterne valgt, så alle kunne være med eller blev hjulpet til at være med.
Det kunne fx være ved at tælle og ved at læse en engelsk sang i kor.
Det var imponerende, hvor dygtige de små elever allerede var til deres første fremmede sprog.
Når der skete en differentiering, var det fx gennem forskellige krav til elevernes svar og udtale. Igen var samlæsningen ingen gene.
Alt i alt har jeg altså ikke fundet væsentlige ulemper ved samlæsningen.

Mens der i en sprogtime som her taltes et fremmedsprog, er undervisningssproget på skolen dansk.
Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk ligger på linje med tilsvarende trin i folkeskolen.
Undervisningsmidlerne – fx de anvendte lærebogssystemer — er de almindeligt kendte og anerkendte. It indgår som et almindeligt og naturligt undervisningsmiddel.

Skolen lever i det daglige op til målsætningen om demokrati, hvor der både tages hensyn til den enkelte og helheden, og hvor eleverne forberedes på at leve i et samfund med frihed og folkestyre med respekt for grundlæggende pligter og rettigheder.
På baggrund af ovennævnte kan jeg konkludere, at skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Skårup, den 20. maj 2015

Gunnar Lund Clausen, tilsynsførende