Som der står i Merkurs beskrivelse hvor en elev udtrykker:
Skolen er som en kæmpe bog.
Merkur er første side.
Vi elever er bogstaverne, vi lærer af at blive læst af lærerne.
Når man går i Jupiter skal man til at skrive til sidste kapitel i skolens store bog, inden den store verden venter. Der er jo i denne aldersgruppe at der sker mangt og meget både fagligt, personligt og udviklingsmæssigt. Derfor betyder relationerne imellem alle, elev til elev, elev til lærer og elev til resten af skolen rigtigt meget og det er noget vi hver dag forsøger at møde eleverne med, så de ved at der altid er en de kan komme til. I Jupiter er 8 og 9. klasse sammen og det betyder at 8. klasse langt hen af vejen følger 9. klassernes forberedelser. Det kan der være både fordele og ulemper ved, derfor snakker vi med hver enkelt klassetrin og hver enkelt elev om hvilken forventninger der er til skolen, til undervisningen og til en selv. Vi ser det dog som en unik mulighed for 8. klasserne at prøve forløb af inden 9. klasses prøverne gælder. 8 og 9. klasse er og bliver en samlet klasse, der er gruppearbejde på tværs af årgangene indtil april måned hvor 9. klasserne arbejder målrettet med prøverne.