Det føles, som at træde ind i et varmt og givende fællesskab

Till og Elenaforældre til Luzie i Mars og Neele i Venus
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ærø Friskole – Det bevidste skolevalg

Ærø Friskole er et godt sted for vores børn at vokse op. Det sociale liv prioriteres så der er rart at være for alle, og alle bliver set og ser hinanden. Desuden lægges grunden for mange års skolegang og videre uddannelse, ved at undervisningen også fokuserer på nysgerrighed og interesse for at lære samt evnen til selv at sætte sig ind i nye områder.

Claus og Cecilieforældre til Thor i Mars og Liv i Saturn

Jeg er meget glad for at gå på friskolen. Jeg startede på skolen i 7. klasse og har gået på skolen et år nu, det har været den bedste tid i min skolegang og det føles næsten som om at jeg altid har gået her.Man kan være sig selv og alle respekterer hinanden, lille som stor. Fordi skolen ikke er så stor kender vi hinanden rigtig godt. Det sociale fællesskab er i fokus, og selvom man går i 8. Klasse kan man sagtens være venner med elever fra 6.klasse.Der er altid tid til den enkelte elev og man bliver lyttet til.Vi elever kan være med til at forme skolen.

Barbroelev i Jupiter

Det føltes, som at træde ind i et varmt og givende fællesskab, den dag vores ældste datter startede i basisklassen på Ærø Friskole. Vi har indtil videre på intet tidspunkt følt, at det er et fremmed sted, eller fremmede mennesker, hun tilbringer sine formiddage med. Skolen er rummelig, farverig og levende, og der er som regel en lyd af klavertoner, leg og
kreativitet i gangene, når vi bringer eller henter vores pige. Vi ser, på nuværende tidspunkt, at hun kommer hjem og er fyldt op med gode oplevelser,gode relationer til både børn og voksne, og hendes lyst til at lære er på ingen måde blevet slukket, tværtimod. Vi møder meget engagerede og kærlige lærere, som faktisk ser ind i børnenes øjne. Vi er taknemmelige for at vi har så god en skole her på Ærø, og er glade for at det er et fællesskab vi kommer til at være en del af længe endnu.

Till og Elenaforældre til Neele i Venus og Luzie i Mars
Værdigrundlag

“Ærø Fri” – vores helt egen nationalhymne

 

På Ærø Friskole er vi så heldig at have vores helt egen sang.

En fantastisk ørehænger, skabt i samarbejde med Kristian Humaidan, som blev uropført af alle børn og lærere på skolen den 8. oktober.

http://www.aeroefriskole.dk/wp-content/uploads/2015/10/Ærø-Fri.mp3