Tilsynserklæring for Ærø Friskole 2016/2017
(Skolekode 492001)
Erklæringen bygger på tre besøg den 1/11-2016, 28/2-2017 og 9/5-2017 og har omfattet fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, samfundsfag, “krea-yoga-massage”.
Det er tilstræbt, at besøgene har været spredt ud over alle klassetrin fra 0. – 9. klasse.
Tilsynsbesøgene og deres indhold med hensyn til fag og klassetrin aftales på forhånd med skolens leder en uges tid før besøgene. Lederen adviserer lærerne.
Programmet ligger nogenlunde fast. Jeg deltager i tre til fire timer, i morgensamlingen og eventuelle andre fællesarrangementer. I frikvartererne får jeg en snak med lærerne på lærerværelset og med elever, når jeg møder dem i min i min gang rundt om på skolen.
Dagen slutter med en samtale med skolelederen.
Skolen, der nu begynder at forberede sit tiårsjubilæum, er gennem årene vokset i et tempo, der med respekt for sine mål har muliggjort en støt og god pædagogisk og faglig udvikling.
Med ca. 90 elever er skolen stadig en mindre skole. Og det er der fordele og ulemper ved. Det overskuelige miljø, hvor alle kender hinanden, udnyttes til at skabe tryghed og et aktivt fællesskab.
For at opnå tilstrækkeligt store hold er det nødvendigt at have samlæsning – i almindelighed med to årgange i hver klasse.
Der lægges vægt på en ordentlig omgangstone og på forståelse og hensyntagen til hinanden. Trivsel og samhørighed fremmes ved den daglige morgensang, hvor der foruden meddelelser og sang kan være fortælling og oplæsning.
Ligeledes mødes alle på skolen dagligt til fællesspisning, hvor der serveres et varmt måltid, som skiftende elevhold har fremstillet sammen med køkkenlederen.
Endelig skal nævnes de tætte relationer mellem forældre og skole.
Både rent teoretisk som en del af undervisningsstoffet, men ikke mindst gennem skolens praksis, forberedes eleverne til at leve i et samfund som vort.
De faglige mål, fagrækken og fagenes timetal følger stort set, hvad der gælder for folkeskolen. Som et par eksempler på forskelle kan nævnes, at filosofi findes på skemaet, og praktisk-musiske fag omfatter ud over det almindelige yoga og massage. Fra næste skoleår tilbydes svømning.
Skolen undervisningsmidler holder en pæn standard. Især bruges der i disse år forholdsvis store beløb på it – både computere og tavler og på undervisningsprogrammer.
Det elektroniske udstyr er både for lærere og elever blevet et naturligt og uundværligt hjælpemiddel, som ikke mindst i større klasser anvendes meget.
Efter en årrække, hvor dette ikke har været tilfældet, har skolen igen elever til folkeskolens afgangsprøve. Undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne kan indstille sig til prøve på samme vilkår som elever i folkeskolen.
Dansk i Venus (2. – 3. kl.)
Timen starter med en klassesamtale om oplevelser i week-enden (fastelavn). Eleverne er ivrige efter at fortælle. På et tidspunkt dukker “ironi” op i samtalen, og her griber læreren ind og styrer en samtale om dette begreb på en sådan måde, at det nu er en forstået og anvendelig brik i deres ordforråd.
Herefter samles elevernes telefoner.
Holdet deles og 3. klasserne arbejder individuelt med ordtræningsbøger, mens 2.klasserne har diktat.
Efterfølgende byttes om. Der er god arbejdsro , og eleverne viser ganske umiddelbart hengivenhed og respekt for læreren.
Denne time er et eksempel på, hvorledes en lektion kan tilrettelægges med skiftende organisering (Klasse-gruppe-individuel) og aktivitet (Samtale-diktat-selvstændig opgaveløsning) således, at samlæsningen ikke bliver et problem.
Tysk i Jupiter (8. – 9. kl.)
Eleverne gør deres PC’er klar og finder det program frem, som læreren har udset til dem.
Det indeholder en række billeder og nogle hjælpeord. Nu er det elevernes opgave at beskrive hvert billede med tre sætninger på tysk. Hjælpeordene kan de bruge, hvis de har brug for det.
Eleverne arbejder udmærket med opgaven, men nogle finder det svært og må have hjælp af læreren eller sidekammeraten.
Forløbet afsluttes med, eleverne tre og tre læser deres tekster op for hinanden.
Lærerens stille og myndige måde at undervise på skaber et godt arbejdsklima i klassen.
I relation til vurderingen af skolens bestræbelse på at uddanne til et liv i frihed og folkestyre, skal jeg blot nævne det meget relevante emne for en samfundsfagstime i 8. – 9. klasse. Det overordnede spørgsmål lød: Hvilken samfundsmodel – den nordiske, den angelsaksiske eller den centraleuropæiske – giver den største velfærd?”
Undervisningssproget på skolen er dansk.
Det oplyses, at skolen ikke har modtaget donationer på over 20 000 kr.
Konklusion:
Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk ligger på linje med tilsvarende trin i folkeskolen.
Skolens samlede undervisning står ud fra en helhedsbetragtning mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Skolen lever i det daglige op til målsætningen om demokrati, hvor der både tages hensyn til den enkelte og helheden, og hvor eleverne forberedes på at leve i et samfund med frihed og folkestyre med respekt for grundlæggende pligter og rettigheder.
Skårup, den 20. maj 2017
Gunnar Lund Clausen
Tilsynsførende